Her er nogle af mine yndlingsdigte og små fortællinger, som jeg bruger i min undervisning. De fleste af oversættelserne er mine egne da disse smukke digte af en eller anden grund ikke officielt er udgivet på dansk

Mennesker går ud for at forundres over bjergtoppe og vældige havbølger, flodernes brede vande, oceanets rand og stjernernes kredsløb; men glemmer helt at forundres over sig selv.

Augustine

Hvis jeg kunne leve mit liv én gang til…

ville jeg tillade flere fejltagelser, jeg ville slappe mere af, jeg ville være mere fjollet end jeg har været på denne rejse. Jeg ville tage færre ting alvorligt, jeg ville tage flere chancer, jeg ville bestige flere bjerge og hoppe i flere floder, jeg ville spise flere is og færre bønner….

Måske ville jeg have flere virkelige problemer, men færre opdigtede.

Forstår du, jeg er en af den slags mennesker, som har levet fornuftigt og tilregneligt time for time, dag for dag.

Åh jo, jeg har haft mine øjeblikke, og hvis jeg skulle leve mit liv om, ville jeg have flere af dem… Faktisk ville jeg prøve ikke at have andet, kun øjeblikke, det ene efter det andet, i stedet for at leve så mange år forud for hver dag. Jeg har været et af den slags mennesker, som aldrig tog nogen steder uden et termometer, en varmeflaske, en regnjakke eller en faldskærm. Hvis jeg kunne gøre det om, ville jeg rejse lettere. Jeg ville gå barfodet tidligere på året og senere ud på efteråret. Jeg ville danse mere. Jeg ville prøve flere rutsjebaner og plukke flere roser….

Nadine Stair, 85 years old

Sommerdagen

Hvem skabte verden

Hvem skabte svanen og den sorte bjørn

Hvem skabte græshoppen, – jeg mener,

Denne græshoppe

som har slynget sig selv ud af græsset

som nu spiser sukker af min hånd

som bevæger sine kæber frem og tilbage og ikke op og ned

som kigger rundt med sine enorme og komplicerede øjne

nu løfter den sine blege forben og vasker sit ansigt omhyggeligt

nu breder den sine vinger ud og svæver bort

Jeg ved ikke præcis hvad en bøn er

Men jeg ved hvordan jeg kan være til stede

Hvordan jeg kan falde ned i græsset, knæle ned i græsset

Lave ingenting og føle mig velsignet

Vandre rundt igennem markerne, –

Som er det jeg har brugt hele dagen på

Fortæl mig hvad skulle jeg ellers have lavet?

Dør ikke alting til sidst – og alt for snart?

Fortæl mig – hvad vil du stille op med dette

Dit eneste vilde og dyrebare liv.

Mary Oliver

Mælkebøtterne i haven

Der var engang en mand, som besluttede sig for at plante en blomsterhave. Han forberedte jorden og såede mange forskellige slags smukke blomster. Men da de begyndte at komme frem, var hans have ikke kun fyldt med de smukke blomster han havde valgt, men også med mælkebøtter, der bredte sig mere og mere. Han bad om råd fra alle de gartnere, han kendte og forsøgte alle deres metoder til at blive af med dem men uden resultatet.

Til sidst drog han hele vejen til kongens palads for at tale med den kongelige gartner. Den vise gamle mand havde rådgivet mange gartnere i sit liv og gav en række gode råd til hvordan man kunne blive fri for mælkebøtterne men manden havde forsøgt det hele.

De sad sammen i stilhed et stykke tid. Til sidst kiggede gartneren på manden og sagde så: ”Hm, ja, så foreslår jeg at du lærer at holde af dem.”

Taget fra C. Feldman & Kornfield, Stories of the Spirit, Stories of the Heart

De to ulve

Dette er en historie om et barnebarn, der en dag kommer hjem til sin bedstefar efter han har været oppe at skændes med sin bedste ven. Han føler sig forurettet og fuld af had og vrede. Han ønsker at hævne sig på sin ven over deres skænderi.

Bedstefaren siger; Lad mig fortælle dig en historie. Jeg har også kæmpet med sådanne følelser mange gange. Det er som om jeg har to ulve indeni mig. Den ene er så fuld af had. Fuld af vrede, misundelse, fortrydelse, foragt, bitterhed, selvmedlidenhed, skyld, mindreværd, stolthed, løgne, overlegenhed og ego.  Den anden ulv lever i harmoni med verden og gør ingen fortræd. Den er fuld af glæde, fred, kærlighed, håb, sindsro, ydmyghed, venlighed, godhjerteted, empati, gavmildhed, sandhed og tillid. Det er den samme kamp, som foregår inde i dig nu.

Barnebarnet tænkte sig om et øjeblik og spurgte så: Men bedstefar, hvordan ved jeg hvilken ulv, der vinder?

Bedstefaren kiggede blidt på ham og svarede: Det er simpelt mit barn, den ulv du vælger at fodre, vinder. Den ulv du vælger at fodre.

Traditional Cherokee legend

Nuet

At leve i nuet er livets teknik

Og alle folk gør deres bedste.

Men halvdelen vælger det nu som gik

Og halvdelen vælger det næste.

For det nu, som er gået

Er altid forbi

Og det næste bliver aldrig det rette.

Nu, sørg for,

At nuet,

Du lever i

En gang for altid er dette.

Piet Hein

Lost

Stand still. The trees ahead and bushes beside you
Are not lost. Wherever you are is called Here,
And you must treat it as a powerful stranger,
Must ask permission to know it and be known.
The forest breathes. Listen. It answers,
I have made this place around you.
If you leave it, you may come back again, saying Here.
No two trees are the same to Raven.
No two branches are the same to Wren.
If what a tree or a bush does is lost on you,
You are surely lost. Stand still. The forest knows
Where you are. You must let it find you.

David Wagoner

Hinsides alle forestillinger om rigtigt og forkert

Er der en mark. Jeg vil møde dig dér.

Når sjælen lægger sig i det græs

Er verden for rig til at snakke om

Rumi

Du er himlen. Resten – det er bare vejret

Pema Chödrön

Gæstehuset

Et menneskeliv er et gæstehus,
hver morgen en ny ankomst.

En fryd, en forstemthed, en nedrighed,
et øjebliks bevidsthed kommer
uventet på besøg.

Byd velkommen og bevært dem alle!

Og er det en flok sorger,
der raserer dit hus
og rydder det for møbler,
så giv alligevel hver gæst en god behandling.

Han renser dig måske
og forbereder dig til nye glæder.

Den dystre tanke, skammen, skadefryden,
mød dem leende ved døren
og byd dem indenfor.

Vær taknemlig, for hvem der end kommer,
for hver eneste er blevet sendt
som en vejleder fra den anden side.-

Rumi

Selvbiografi i 5 kapitler

1.

Jeg går ned ad gaden

Der er et dybt hul i fortovet

Jeg falder i

Jeg er fortabt…jeg er håbløs

Det er ikke min fejl

Det tager en evighed at finde ud

2.

Jeg går ned ad den samme gade

Der er et dybt hul i fortovet

Jeg lader som om jeg ikke ser det

Jeg falder i igen

Jeg kan ikke tro at jeg nu er det samme sted

Men det er ikke min fejl

Det tager stadig lang tid at komme op

3.

Jeg går ned ad den samme gade

Der er et dybt hul i fortovet

Jeg ser det er der

Jeg falder i igen – det er en vane

Mine øjne er åbne

Jeg ved hvor jeg er

Det er mit ansvar

Jeg kommer ud med det samme

4.

Jeg går ned ad den samme gade

Der er et dybt hul i fortovet

Jeg går udenom det

5.

Jeg går ned ad en anden gade

Portia Nelson

Rydningen

Forsøg ikke at redde
hele verden
eller at gøre noget storslået
Skab i stedet
en rydning
i dit livs tætte skov
Og vent der
tålmodigt
indtil den sang
som er dit liv
falder ned i dine hule hænder
og du genkender og modtager den.
Først da vil du vide,
hvordan du skal give dig selv
til denne verden
der er så værd at redde

Martha Postlewaite

Rejsen

En dag vidste du endelig

Hvad du havde at gøre, og begav dig af sted

– Selvom stemmerne rundt omkring dig

Blev ved med at råbe

Deres dårlige råd —

Selvom hele huset begyndte at ryste

Og du følte det gamle ryk

Ved dine ankler.

”Fix mit liv”

skreg stemmerne.

Men du standsede ikke.

Du vidste hvad du havde at gøre,

selvom vinden med sine stive fingre

forsøgte at vælte selve fundamenterne

selvom deres melankoli

var frygtelig.

Det var allerede sent nok

Og en vild nat

Og vejen var fuld af

Grene og sten.

Men lidt efter lidt

Efterhånden som du lod

Deres stemmer bag dig

Begyndte stjernerne at brænde

Gennem skyernes lag             

Og der var en ny stemme

Som du langsomt genkendte

Som din egen

Som holdt dig med selskab

Efterhånden som du stred dig

Dybere og dybere ind i verden

Besluttet på at gøre

Det eneste du kunne

Besluttet på at redde

det eneste liv du kunne redde.

Mary Oliver

Mennesker er født bløde og bøjelige; som døde er de stive og hårde

Planter er født sarte og smidige; som døde er de stive og hårde.

Derfor: De som er stive og ubøjelige er dødens disciple

De som bløde og eftergivende er livets disciple.

Det hårde og stive vil blive knust

Det bløde og bøjelige vil blomstre og vinde frem.

Lao-Tse

I would love to live like a river flows, carried by the surprise of its own unfolding

John O’Donahue

Forget about enlightenment

Sit down wherever you are and listen to the wind that is singing in your veins.
Feel the love, the longing, and the fear in your bones.
Open your heart to who you are,
right now,
not who you would like to be.
Not the saint you’re striving to become.
But the being right here before you,
inside you, around you.
All of you is holy.

You’re already more and less than whatever you can know.
Breathe out, look in, let go.

John Welwood

The small ruby everyone wants has fallen out on the road.

Some think it is east of us, others – west of us.

Some say, “among primitive earth rocks

Others – “in the deep waters.”

Kabir’s instinct told him it was inside, and what it was worth,

And he wrapped it up carefully in his heart cloth.

Kabir

Venlighed

Før du kan vide hvad venlighed virkelig er

Må du miste noget

Opleve fremtiden opløse sig på et øjeblik

Som salt i en tynd kødsuppe.

Alt hvad du regnede med og omhyggeligt tog vare på

Alt det må svinde så du kan vide

Hvor øde landskabet kan være

Mellem områderne af venlighed,

Og hvordan du kører og kører

Og tænker at bussen aldrig stopper

mens passagererne spiser majs og kylling

og for altid vil stirre gennem vinduet.

Før du lærer den blide tyngde af venlighed,

Må du rejse der hvor indianeren i sin hvide poncho

Ligger død i vejkanten.

Du må forstå at det kunne være dig

Og at han var et menneske

Som rejste gennem natten med planer

Og det enkle åndedræt som holdt ham i live.

Før du lærer venlighed at kende som det dybeste indeni,

Må du kende sorgen som det andet dybeste.

Du må vågne op med sorg.

Du må tale til den indtil din stemme

Får fat i tråden i alverdens sorg

Og du kan se størrelsen på klædet.

På det tidspunkt er det kun venlighed som giver mening længere

Kun venlighed som binder dine sko

Og sender dig ud i dagen for at poste breve og købe brød

Kun venlighed som løfter hovedet

Fra verdens menneskemængde for at sige

”det er mig du har ledt efter”

Og så følger dig overalt

Som en skygge eller en ven.

Naomi Shihab Nye


Når du vasker op skal du kun vaske op, hvilket betyder at du skal være fuldt opmærksom på at du vasker op. Det lyder måske lidt fjollet. Hvorfor skulle du lægge så meget i så simpel en sag? Men det er præcist pointen. Det faktum at jeg står her og vaske op er et under. Jeg er så helt og fuldt mig selv, jeg følger mit åndedræt, bevidst om mit nærvær, bevidst om mine tanker og handlinger. Jeg kan ikke på nogen måde blive kastet hid og did ligesom en flaske bliver af bølgerne.

Hvis vi mens vi vasker op kun kan tænke på den kop te som venter på os og derfor skynder os med at bliver færdige som var opvasken en gene for os, så vasker vi ikke op bare for at vaske op. Og hvad mere er, vi er ikke rigtigt i live mens vi vasker op. Faktisk er vi fuldstændigt ude af stand til at fatte det mirakel livet er mens vi står ved vasken. Hvis vi ikke kan vaske op, er der en risiko for at vi heller ikke kan drikke vores te. Mens vi drikker vores te vil vi kun tænke på andre ting, og næsten ikke lægge mærke til koppen i vores hænder. På den måde bliver vi suget ind i fremtiden – og vi er ude af stand til rent faktisk at være i live et eneste minut af vores liv.

Thich Nhat Hanh

Vend dig ikke væk. Bliv ved med at se

på det sårede sted. Der er der

lyset trænger ind.

Rumi

Brisen ved morgengry har

hemmeligheder at fortælle dig

Vend ikke tilbage til søvnen

Bed om det du mest inderligt ønsker

Vend ikke tilbage til søvnen

Over det dørtrin

hvor de to verdener berører hinanden

går mennesker frem og tilbage

Døren er rund og åben

Vend ikke tilbage til søvnen.

Rumi

Der er to måder at leve sit liv på: du kan leve som om ingenting er et mirakel eller du kan leve dit liv som om alting er et mirakel.

Einstein

I Said To The Wanting-Creature Inside Me

I said to the wanting-creature inside me:
What is this river you want to cross?
There are no travelers on the river-road, and no road.
Do you see anyone moving about on that bank, or resting?

There is no river at all, and no boat, and no boatman.
There is no tow rope either, and no one to pull it.
There is no ground, no sky, no time, no bank, no ford!

And there is no body, and no mind!
Do you believe there is some place that will make the
soul less thirsty?
In that great absence you will find nothing.

Be strong then, and enter into your own body;
there you have a solid place for your feet.
Think about it carefully!
Don’t go off somewhere else!

Kabir says this: just throw away all thoughts of
imaginary things,
and stand firm in that which you are.

Kabir

Nok

Nok. Disse få ord er nok
Hvis ikke disse ord, så dette åndedræt
Hvis ikke dette åndedræt så det at sidde her

Denne åbning til livet
vi har afvist
igen og igen
indtil nu
Indtil nu

David Whyte